Skole

Undervisning

SFO

Børnehus

Virksomhedsplan

Virksomhedsplanen er en slags kontrakt mellem forældrebestyrelsen og personalet, hvoraf det fremgår, hvilke pædagogiske værdier, aktiviteter og mål vi har for Hellested Børnehus.

Virksomhedsplanen gælder for perioden 1.5.2019 - 30.4.2020, og bliver revideret 1 gang årligt af lederen og personalet samt godkendes af bestyrelsen. Virksomhedsplanen vil være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Hvad vil det sige at være privat daginstitution

Hellested Børnehus er en del af Hellested Friskole. En privat daginstitution og skole er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse, og drives på grundlag af vedtægter, udarbejdet af bestyrelsen.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar, både juridisk og økonomisk, og er samtidig arbejdsgiver med retten til at ansætte og afskedige personaler. Bestyrelsen hæfter dog ikke personligt for evt. økonomisk underskud i Hellested Børnehus regnskab.

Bestyrelsen beslutter forældrebetalingen, samt fastlægger reglerne for ventelisten i daginstitutionen.

Kommunen har tilsynspligt med institutionen, og institutionen er stadig forpligtiget til at handle efter dagtilbudsloven og de pædagogiske lærerplaner.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med at børnehuset overholder bestemmelserne i Dagtilbudsloven. Dette tilsyn udføres i Stevns Kommune af den pædagogiske konsulent, som en gang årligt besøger, henter pædagogiske informationer om Hellested Børnehus og udfærdiger en tilsynsrapport.

Præsentation af Hellested Børnehus.

Vi er et børnehus med børn i alderen 0 år – skolestart, fordelt på 4 grupper;

Vuggestuebørnene: Kernerne

De yngste børnehavebørn: Nødderne

De mellemste børnehavebørn: Kastanjerne

De ældste børnehavebørn: Koglerne

De fire grupper er aldersopdelte under pædagogiske aktiviteter om formiddagen og ved spisning. Resten af dagen leger børnene på tværs af alder og efter interesse, ude og inde.

Personalet fordeler sig i de forskellige lokaler, og igangsætter aktiviteter for og sammen med børnene.

Vores lokaler er funktionsopdelte, således at alle rum har en bestemt funktion, som børnene kender;

Det store lokale er indrettet til leg og fordybelse med pædagogiske møbler, som er flytbare alt efter aktiviteter og børnegruppe. Det valgte legetøj og diverse spil er tilpasset, særligt de ældste børnehavebørn. Rummet danner samtidig ramme for vores førskoleforløb i foråret, samt base for Koglerne resten af året.

Puderummet, hvor man kan få lov at boltre sig i pudderne, bygge huler og prøve kræfter med klatrevæggen. Børnene kommer i puderummet på skift i mindre grupper.

Vores kreative værksted, i forbindelse med det store lokale, hvor viafholder vores kreative aktiviteter om formiddagen. Resten af dagen er værkstedet tilgængeligt til at tegne i og lave perleplader i.

Stillerummet, er indrettet med borde til at sidde og spille spil, samt behagelige møbler, som sofa og sækkestole til at læse bøger i, samt base for Kastanjerne.

Legerummet, er indrettet til konstruktionslege med biler, biltæppe, duplo lego mm., samt base for Nødderne.

Køkkenet, bruges udover servering af morgenmaden, som pædagogisk værksted, hvor børnene deltager i tilberedning af formiddagsmad, tilberedning af de høstede afgrøder fra haven/legepladsen og ved maddage ca. én gang om måneden.

Dukkekrogen i forbindelse med køkkenet, hvor der kan leges med dukker og køkkenting.

Kernernes spiseafdeling i den modsatte ende af køkkenet, hvor Kernerne spiser frokost og eftermiddagsmad. Resten af dagen benyttes rummet til forskellige aktiviteter samt leg for primært vuggestuebørnene.

Kernernes legerum er inddelt i mindre rum med dukkekrog, komfur, dukker, Lego og bilhjørne med biltæppe, samt et hjørne med værktøjsbænk. Her kan børnene bl.a. lege rollelege i mindre grupper.

Kernernes andet legerum er indrettet dels til aktiv leg på ”eventyrslottet” med rutsjebane og muligheder for at kravle oppe og nede. Samtidig er rummet udstyret med et læsehjørne, hvor der er bøger i børnehøjde til rådighed.

Vikardækning

Vikardækning svarende til de kommunale aftaler.

Åbningstider

Mandag – torsdag kl. 6.30-17.00

Fredag 6.30-16.00.

Lukkedage

Senest ved årsskiftet skal forældrene orienteres om næste års lukkedage. Antal lukkedage vil max. være svarende til Stevns Kommune.

For 2018/2019 er gældende:

Kristi Himmelfartsferie

Torsdag den 10. maj – søndag den 13. maj 2018

Pinseferie

Lørdag den 19. maj – mandag den 21. maj 2018

Sommerferie, uge 29+30

Lørdag den 14. juli – søndag den 29. juli 2018

Efterårsferie, uge 42

Børnehus og SFO har åbent hele dagen, alle dage

Juleferie

Fredag den 21. december 2018 – onsdag den 2. januar 2019

Vinterferie, uge 8

Børnehus og SFO har åbent hele dagen, alle dage

Påskeferie

Lørdag den 13. april – mandag den 22. april 2019

St. Bededagsferie

Fredag den 17. maj – søndag den 19. maj 2019

Kr. Himmelfartsferie

Torsdag den 30. maj – søndag den 2. juni 2019

Alle dage inklusiv

Indmeldelse til Hellested Børnehus

Anvisning af plads

Alle børn skal opskrives på den kommunale liste, hvorfra forældrene vælger den private institution Hellested Børnehus. Forældrene skal endvidere indskrive børnene i Hellested Børnehus, evt. på venteliste. Børn kan opskrives fra fødselstidspunktet, og kan starte i Børnehuset fra de er 0 år. Opskrivning sker ved kontakt til Børnehuset for aftale om samtale og rundvisning.

Optagelsesregler

Princippet for Børnehusets venteliste er, at de børn, der står først på listen, optages først. Bestyrelsen kan, i samråd med lederen, undtagelsesvis beslutte at fravige dette princip, hvis familiemæssige eller pædagogiske hensyn taler herfor. Børn med søskende i institutionen og/eller i Hellested Friskole samt børn der er skrevet op til Hellested Friskole, har fortrinsret.

Ønsker man at udmelde sit barn, skal dette ske med 1 måneds varsel, til udgangen af en måned.

Opkrævningsprocedure

Forældrenes egenbetaling vil som udgangspunkt ligge i samme størrelsesorden som for en plads i en kommunal børnehave/vuggestue. Beløbet opkræves månedsvis (juli er betalingsfri), primo måneden, fremadrettet.

Kommunen yder søskende- og fripladstilbud. Søskendetilskuddet udløses automatisk, hvis man har søskende i et andet kommunalt tilskud. Tilskuddet udbetales direkte til Børnehuset, hvis det er denne der udløser tilskuddet. Økonomisk friplads skal ansøges af forældrene via Stevns Kommunes hjemmeside, og udbetales ligeledes direkte til Børnehuset. Socialpædagogisk friplads ansøges af Børnehuset til Center for Familie. Et evt. tilskud vil, som de øvrige økonomiske tilskud, blive udbetalt til Børnehuset.

Et eventuelt overskud skal bruges til pædagogisk og faglig udvikling i Børnehuset og/eller Friskolen.

Forældresamarbejde / forventninger:

Forældre med børn i Børnehuset skal indgå i et forpligtende samarbejde, om at sikre den bedst mulige udvikling og trivsel for børnene. Kun gennem et godt samarbejde kan vi sikre optimale rammer, som gør det muligt at efterleve de vedtagne værdier / politikker.
Derudover er det et krav at forældre viser en interesse for Børnehusets virke gennem aktiv deltagelse i dagligdag, arrangementer, bestyrelsesarbejde, arbejdsdage og min 1 rengøringsdag pr år pr familie af 3 timers varighed.

Kostpolitik for Hellested Børnehus

Hellested Børnehus, lægger vægt på børns sundhed og trivsel gennem sunde spisevaner.

Overordnede mål:

Sikre at børnene får en sund og varieret kost gennem hele dagen, gennem åben dialog med forældrene.

Inddrage børnene i alle aspekter omkring måltidet før, under og efter.

Gennem en sund og varieret kost, vil vi bidrage til at børnene trives både fysisk og psykisk.

Være medvirkende til at børnene på længere sigt får et godt helbred, som kan være med til at forebygge kommende sygdomme.

Delmål:

Fra vi åbner om morgenen til ca. kl. 7.45, tilbyder vi sund og nærende morgenmad, i Børnehusets køkken.

kl. 09.30 tilbydes børnene blandet frugt/grønt

kl. 11.00 spiser børnene deres medbragte madpakker

kl. 14.00 spiser børnene deres medbragte eftermiddagsmad.

Børnene bliver tilbudt vand til alle måltider og mælk til morgenmaden.

Vuggestuebørnene får tilbudt mælk til alle måltider.

Der henstilles til at madpakken ikke indeholder slik, mælkesnitter, pålægschokolade på hvidt brød, yoghurt, kiks med chokolade, kage og at drikkedunken ikke indeholder søde læskedrikke, saft og juice.

Begræns snacks som spegepølsestænger, ostehaps, muslibarer, figenstænger o. lign.

Boller og kage må dog medbringes ved særlige lejligheder f.eks. fødselsdage, og kun til barnets gruppe

Børnene hjælper på skift med de ting, som hører under borddækning. Heri vurderes vigtigheden i, at personalet giver sig tid til at snakke med børnene under måltidet, således at børnene lærer at lytte til hinanden og vente på tur.

Hellested Børnehus mener, at trivsel og ernæringsrigtig kost ligger i forlængelse af hinanden i og med, at får barnet ikke tilført den rette mængde energi i løbet af dagen, så vil barnet miste lysten og overskuddet til den sociale omgang med kammeraterne.

Personalegruppen er behjælpelige med forslag til en lækker og spændende madpakke, så kom endelig og spørg.

Hellested Børnehus vil gerne være medvirkende til at skabe sunde madvaner for børnene gennem temauger, udflugter, og maddage. Båldage med mad over bål kan være et supplement til madpakken. Til maddagene er børnene med i tilberedningen af maden og her lærer børnene, at det er vigtigt, hvad de putter i munden.

Se i øvrigt Børnehusets kostpolitik på hjemmesiden, og Idekatalog ved informationstavlen ved indgangen til Børnehuset

SPROGPOLITIK I HELLESTED BØRNEHUS

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

I Hellested Børnehus sprogscreenes vde 3-årige, hvor behovet vurderes.

Sprogpolitikken i Hellested Børnehus udspringer fra Dagtilbudsloven § 11 og Børnehusets læreplan.

Dagtilbudsloven omfatter sprogvurdering af børn og sprogstimulering i dagtilbud.

I Hellested Børnehus’ læreplan skrives der under sproglig udvikling;

”Vi ønsker at understøtte børnenes nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, tal og bogstaver, samt for at lege med sproget. Vi vil styrke børnenes sprogforståelse og udvikle deres interesse for sprogets nuancer. Vi vil hjælpe børnene med at sætte ord på egne og andres følelser og handlinger. ”

Heri arbejdes med fokus på følgende punkter i sprogpolitikken:

Sprogforståelse

Interesse for sprogets nuancer

Sætte ord på egne og andres følelser og handlinger

Sprogpolitikken består af de tre grundværdier:

Inkluderende, anerkendende og cirkulær tænkning.

Mål

Alle personaler i Hellested Børnehus har til opgave at hjælpe og støtte børnene med at

lære at tale pænt til hinanden
skabe dialoger omkring hvad, der er et pænt og hvad der er et grimt sprog
aflæse andres signaler
tænke fremadrettet, f.eks.
Hvad sker der, når man taler dårligt til hinanden?
Hvordan kan man løse konflikten?
Forebygge mobning

Delmål

Inkluderende

Børn der har sprogvanskeligheder (F.eks. stammen, tosprogede) skal have ekstra hjælp og støtte, så de naturligt er i fællesskabet.

Børnene lærer at acceptere forskelligheder i børnegruppen.

Børnene får muligheder for at træne sig i at fortælle, f.eks. til samlingerne og i samtale med børn og voksen.

Den inkluderende kultur øves blandt andet gennem at børnene skal vente på tur i vores pædagogiske bevægelseslege.

Voksne skal tale med barnet, men ikke til barnet.

Både børn og voksne skal lære at lytte til det, de andre fortæller.

Anerkendende

Anvende børnefortælling som værktøj, hvorigennem det fortællende barn kan komme

frem til en større selverkendelse og dermed identitetsdannelse.

Ved voksnes og andre børns aktive lytning, kan det fortællende barn føle sig set, hørt og

anerkendt. Dette kan skabe tryghed og selvsikkerhed hos barnet.

Anerkender andres oplevelser, følelser og meninger.

Cirkulær tænkning

Gennem barnets dilemmaer, konflikter, udfordringer og efterfølgende børnefortællinger og

dialoger kan barnet få mulighed for at tænke cirkulært i voksen-vejledt deltagelse. Dvs.

barnet sammen med den voksne kan styrke sin kompetence til at analysere situationen og se

sig selv og andre udefra. Barnet får dermed et helhedsbillede af situationen, som skaber

mening.

Den voksne kan dele denne episode med andre børn på stuen. På den måde skabes der en

dialog i fællesskab og kernelæringen bliver delt ud til alle.

Metode

Dialoger med børnene til samlingerne/ i samtaler, evt.

·Øvelse i at sætte ord på egne følelser og handlinger

·Øvelse i at aflæse andres signaler (ansigtsudtryk, tonen osv.)

·Trin for Trin

·Dialogisk læsning eks. Eventyr (både børn og voksne er aktivt deltagende)

·Børnefortælling (børn)

·De understøttende sprogstrategier

Skuespil (både børn og voksne er aktivt deltagende)

·Situationsspil

Praksisfortælling (voksne)

Gentagelser af sange, historier, rim og remser

Forældresamarbejde

Alle ansatte i Børnehuset vil i samtalen med forældre eller hinanden være sig beviste om at være

inkluderende, anerkendende og cirkulære.

Med inkluderende er det vigtigt, at forældrene føler sig talt med og at referencerammen er forstået/afstemt.

Med anerkendende er det vigtigt, at den voksne føler sig forstået og værdsat som samtalepartner.

Med cirkulære mener vi at der bliver spurgt ind til (med hv- spørgsmål, uden hvorfor) på en uddybende måde, så man på den måde i samtalen evt. kan få udvidet sin bevidsthed.

Ved at der er en anerkendende, inkluderende og cirkulær samtale forældre og personale i mellem, vil både personale og forældre være rollemodeller for børnene i børnehuset.

Forældrene opfordres dels til at tale med deres børn derhjemme om det, som der tales om i institutionen, og dels at der bliver støttet op om sprogpolitikken derhjemme.

SKOLEFORBEREDELSE SAMT OVERGANG FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE

De børn, der skal i skole med førskoleaktiviteter, arbejdes der bevidst skoleforberedende med. Dette kan være alt fra at ”snuse” lige så stille til bogstaver, tal og ark med små læringsopgaver, til at skulle sidde stille og fortælle, hvor gammel man er, hvad man hedder til fornavn og efternavn samt hvor man bor. Endvidere arbejdes der med ”Trin for trin”, som er et pædagogisk redskab omkring emotionel og social læring for de 4-6-årige.

Omkring oktober måned får forældrene mulighed for at få en samtale omkring barnets snarlige skolestart med stuens pædagog. Pr. 1. januar 2009 blev reglerne omkring skoleudsættelse skærpet. Derfor er samtalen ikke ment som en klarlæggelse af, om barnet er klar til skolestart eller ej, men nærmere en samtale om, hvordan man Børnehus og hjem imellem bedst muligt forbereder barnet til at skulle starte i skole.

Hvis der er tydelige tegn på, at et barn rent udviklingsmæssigt ikke er skoleparat, vil en opfordring til skoleudsættelse ske i tæt dialog med forældrene

INDKØRINGSSAMTALER/FORÆLDRESAMTALER

Når barnet har gået i Børnehuset i ca. 3 mdr. indbydes forældrene til en snak omkring barnets opstart, tilværelse i Børnehuset samt udvikling. I denne snak tages der udgangspunkt i barnets trivsel og indkøring.

Derudover tilbydes forældresamtaler én gang årligt i foråret.

TAVSHEDSPLIGT

Alle medarbejdere har skrevet under på en tavshedserklæring og har derfor tavshedspligt om de oplysninger, de måtte få gennem deres arbejde.

Forældrebestyrelsen er ligeledes omfattet af tavshedspligten.

FORÆLDRESAMARBEJDE

For at tiden i Børnehuset bliver en tryg og god tid vægtes samarbejdet og en tæt dialog med forældre meget højt. Forældrene opfordres til at henvende sig til personalet, hvis der er spørgsmål, undren, kritik o. lign. Dette prioriteres meget og der sættes gerne tid af til det, der ”fylder”.

Barnet skal af sikkerhedsmæssige og praktiske årsager altid afleveres til en voksen inde i institutionen. Hvis barnet hentes af en anden end barnets forældre, skal der af forældre gives besked om dette, gerne med et telefonnummer til vedkommende, der henter.

Påklædningen skal ikke forhindre barnet i at bevæge og udfolde sig. Giv barnets praktisk tøj på efter årstiden. Undgå bånd, snører, perler, tørklæder o.lign. af hensyn til barnets sikkerhed.